Mobilmonday.dk

Den mobile mandag
netdating sider

Sådan holder du gang i romantikken, når hverdagen melder sig

Vi kender det alle sammen. Hverdagen melder sig, og vi får travlt med alle mulige opgaver. Her kommer romantikken ofte i baggrunden, og det kan påvirke ens tosomhed rigtig meget. Glemmer vi at bruge tid med hinanden og spørge ind til hinanden, så kan det ende med, at vi vokser fra hinanden, før vi ved det. Simpelthen fordi vi ikke længere lægger den tid i romantikken, som vi burde.

Er du færdig med netdating og andre datingtips? Har du fundet én, du gerne vil holde fast i? Eller måske holde bedre fast i? Så læs med her, og find ud af, hvordan du kan inkorporere mere romantik i hverdagen.

En romantisk rejse er ikke altid en mulighed

Rigtig mange hjemmesider vil fortælle dig, at du og din partner har brug for at tage en romantisk ferie sammen og komme væk i nogle dage. Her kan I bruge tid i hinandens nærvær og rigtig komme på afstand af hverdagens opgaver. Vil du gerne læse mere om romantiske ferier, så kan du gøre det lige her: https://www.datingeksperten.dk/datingguide/singerejser/.

Det er dog ikke altid en mulighed. Rejsefeberen er lige så langsomt ved at lægge sig, fordi det jo ikke er specielt bæredygtigt at rejse. Ikke bæredygtigt for miljøet, og faktisk heller ikke bæredygtigt for forholdet. For selv om I måske kommer tættere hinanden i de 5 dage i Rom, så har I ikke nødvendigvis fundet en måde at være romantiske, når I igen vender tilbage til hverdagen og dens opgaver.

I skal jo helst føle sådan i hverdagen, at det slet ikke er nødvendigt for jer at tage på romantisk get-away for at komme tæt på hinanden. Dét er et bæredygtigt forhold!

Det er de små ting, der gælder

Når det handler om de små ting, så tænker folk straks, at de skal ud og købe en romantisk gave eller lignende. Men det er faktisk langt fra nødvendigt. I stedet skal vi ændrer vores handlinger og prioriteter i hverdagen, og simpelthen prioriterer kærligheden og romantikken højere end for eksempel arbejde, spiltid eller at se vennerne, selv om alle disse også er gode ting.

Der er tydeligt at afkode ens prioriteter gennem ens handlinger. Vælger man for eksempel at gå i seng sent på grund af, at man har arbejdet hele aftenen, så er der jo ikke rigtig tid til romantik. Og her mener vi ikke nødvendigvis sex. Men i stedet at man for eksempel ser en film sammen og holder i hånd, eller at man giver en afslappet rygmassage, lige inden man skal sove.

Helt konkret kan det være en god ide at sætte nogle faste tider, man bruger med sin partner. Det kunne for eksempel være aftenen, som man vil bruge på at spille spil eller se en film sammen. Eller bare så noget som at spise morgenmad eller aftensmad sammen kan have en stor værdi i forholdet.

Det handler altså om prioritering. Hvad vil du prioriterer højest? Og reflekterer det sig i de handlinger, du foretager dig på daglig basis?