Mobilmonday.dk

Den mobile mandag
Kvinde i elevationsseng

Elevationssenge tillader dig et altid justerbart sengeleje

Uanset om du døjer med rygproblemer eller blot ønsker at prioritere din krops varige velbefindende, er elevationssengen en sikker løsning.

De fleste kender det. Pludselig har den gamle, mølædte madras udtjent værnepligten. Som regel opdager du det ved, at der bliver flere og flere dage i ugen, hvor den ikke står på badutspring ud af sengen fra morgenstunden, men i stedet på ømme lemmer og forsigtige første skridt i retning af morgenkaffen.

Måske oplever du allerede morgenproblemer i bevægeapparatet, og måske ønsker du blot at opprioritere din krops varige velbefindende, inden problemerne melder sig. Uanset kan det være en god idé at overveje at investere i en elevationsseng. En løsning flere og flere vælger – og dét med god grund.

Elevationssengen kan nemlig være din vej til større komfort i sengen. Både i de sovende timer og dem, der tilbringes i sengen før og efter selve søvnen.

Senge med elevation har store fordele for folk med rygproblemer, vejtrækningsbesvær eller andre skavanker, hvor det er en fordel løbende at kunne justere det leje, hvor man alt andet lige tilbringer en god portion tid.

Eksperterne skønner, at det gennemsnitlige menneske tilbringer en tredjedel af sit liv i sengen. Så selv hvis du er fit for fight, kan elevationssengen være en fantastisk god investering. Både på kort og lang sigt.

Her følger en række gode råd – såfremt du er mere eller mindre fristet af tanken om et sengeleje, du nemt og smertefrit kan justere efter behag.

Altid justerbar

Det er ikke kun ægteskabelig uenighed om antallet af puder i ryggen, der skal danne grobund for at investere i en elevationsseng. Tværtimod er der en lang række fordele, der følger med sengetypen.

Som nævnt adskiller elevationssengen sig fra andre pendanter ved at være justerbar til alle tider. Det vil sige, at du ikke bare sikrer dig det optimale leje under nattesøvnen, men også før og efter. Og det er timer, der ikke skal underkendes.

Slutter dagsrutinen med en række kapitlers aftenlæsning eller arbejde på tabletten, kan selv den bedste boxmadras resultere i hold i nakke, hvis ikke rygstøtten er i orden. Det sikrer hæve-sænkefunktionen, at den altid er med en elevationsseng.

Overvejelser før køb

Som med alle andre sengetyper er det en god idé at gøre et grundigt forarbejde, inden du trykker på knappen og hiver læderet op af lommen.

Elevationssenge ligger selvsagt i en anden prisklasse end almindelige senge såsom kontinentalsenge. Derfor ligger det også i kortene, at du skal være helt sikker på, at du har fat i det perfekte match, inden du investerer.

I det ligger der, at du samtidig med valg af model også gør dig overvejelser omkring, hvilken type underlag din krop trives bedst med.

Holdningerne er nemlig mange, og mens nogle foretrækker et blødt, omformeligt underlag i eksempelvis skummateriale, er der andre, der godt kan lide, madrassen giver en anelse modstand, og man ikke synker ned i den.

Alliér dig derfor med personalet i dit lokale sengeland og find ud, hvilke madrasser som skal følge med elevationssengen og passer dig og din krops behov bedst muligt.

Mulighederne er mange, og er du i tvivl, er det faktorer såsom antallet af fjedre i madrassen og eventuelt topmadrasser i skummateriale, du skal holde øje med. Især memoryskum er oppe i tiden, når talen falder på topmadrasser. Er du til et næsten silkeblødt underlag, der fintfølende former sig efter kroppens trykpunkter og rigtigt lader dig synke ned i madrassen, kan denne madrastype være et rigtig godt valg.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle modeller indenfor dobbelte elevationssenge, der er todelte. Det betyder, at sådanne ikke tillader, at siderne kan sænkes og hæves uafhængigt af modparten. Har du og partneren forskellige sengetider eller præferencer til, hvordan man ligger bedst, er det således en todelt elevationsseng, I skal kigge efter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *